LGFB Rosen

Look Good Feel Better rosen

rose_2 rose_1Rosen er et smukt symbol på Foreningen Look Good Feel Better’s humanitære arbejde for kvinder i ambulant behandling for kræft. Den smukke dybtrøde Look Good Feel Better rose er plantet i mange offentlige parker såvel som i mange private haver som et smukt symbol på den omsorg og det store engagement, som de kosmetikfirmaer, der er medlem af foreningen, ønsker at give kvinder i ambulant behandling for kræft.

Foreningens formål er at give disse kvinder en positiv oplevelse i hverdagen og hjælp til bedre selvværd i en yderst vanskelig periode i deres liv. Kurserne er gratis og tilbydes kvinder i ambulant behandling for kræft uanset kræftform.

Look Good Feel Better rosen har en smuk rød farve, et mørkegrønt skinnende løv og bliver 80 til 100 cm. høj. Den er tæt og busket og meget hårdfør og sund. Rosen er velegnet til at plante i krukker men også i bede. Look Good Feel Better rosen kan købes hos alle velassorterede planteskoler over hele landet.

FacebookTwitterGoogle+Del