Nyt støttemedlem hos Look Good…Feel Better

Så har Look Good…Feel Better fået endnu et støttemedlem:

Toftild alternativ hår fra Aalborg støtter dermed Foreningen med et fast beløb om året.

Lise Toftild har også valgt at tilbyde sig som frivillig på vores kurser i aalborg og støtter dermed i mere end en forstand Look Good…Feel Better.

Udover Toftild alternativ hår har Kræftens Bekæmpelse de sidste mange år været støttemedlem i Foreningen.

For yderlige information omkring Toftild alternativhår – se venligst www.parykker.dk

 

Posted i Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Donation til støtte af LGFB filmprojekt

Look Good…Feel Better modtog i september måned en donation fra den humanitære forening Pink Tribute.

Pink Tribute blev startet i 2003 af to amerikanske kvinder, der bor i Danmark. De ønskede at hjælpe kvinder med brystkræft, så Foreningen støtter tiltag, der har til formål at gøre livet for disse kvinder lidt lettere. 

Ved årets store Lungeon i september overrakte Pink Tribute således en stor donation til Look Good…Feel Better. Målet med donationen er, at udvikle en film, så endnu flere kvinder kan få glæde af Look Good…Feel Betters make-up kurser. Det kan både være kvinder, der står på venteliste til en kursus – eller kvinder, som ønsker at gense dele af undervisningen. Det bliver snart en mulighed, når filmen er klar her på hjemmesiden i marts 2012.

Look Good…Feel Better takker for den flotte donation fra Pink Tribute.

Posted i Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

Kursusdatoer 1.halvår 2012

Kursusplanerne for 1. halvår 2012 er nu opdateret på hjemmesiden – læs mere under “Kurser“.

Posted i Hjemmeside | Kommentarer slået fra

Planteriget støtter Look Good…Feel Better

Planterigets direktør Kjeld Bjergegaard begrunder støtten således:

“Hvert år afholder PlanteRiget i Roskilde en Rosenfestival.

I forbindelse med planlægningen af dette års festival kom en af vore gartnere med et forslag om at støtte foreningen. Der er en rose, der har fået navnet: Look Good .. .Feel Better… og overskuddet ved salget af rosen går ubeskåret til foreningen.

 Vi har alle venner og familiemedlemmer som er ramt af kræft, og derfor er det som medarbejder i PlanteRiget dejligt at føle opbakning til Look Good…Feel Better støtteprogrammet.

 Vores Slogan i PlanteRiget har i mange år været: ”her vokser glæde” – og glæde er netop det vi mener Look Good … Feel Better er med til at give de kvinder som deltager i foreningens aktiviteter.”

Posted i Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

En frivillig fortæller sin historie

Liv Tverskov, frivillig i Look Good…Feel Better fortæller her sin historie:

For 1,5 år siden fik min far konstateret kræft. Han kom i behandling, og vi kæmpede. På hospitalet faldt han over tilbuddet til kvinder i kemo-behandling fra Look Good…Feel Better og tænkte straks på mig. 

Jeg er oprindeligt uddannet kosmetiker, har siden uddannet mig til makeup-artist og hår-stylist og arbejder primært i modebranchen. Jeg har tidligere lavet en del frivilligt arbejde. Min Far foreslog om det måske kunne være noget for mig at hjælpe med at undervise på kurserne, og det syntes jeg bestemt det var. Kort inde i sygdomsforløbet mødte jeg gennem mit daværende arbejde en fantastisk kvinde. Jeg kender hverken hendes navn eller baggrund, kun at hun var i kemo-behandling og netop havde været på et af Look Good…Feel Better’s kurser. Det var en livsbekræftende oplevelse at bruge tid med hende i den butik jeg arbejdede i. Jeg guidede hende gennem diverse makeup og hudplejeprodukter, hun købte makeup, pensler, hudpleje med mere. Hun var glad. Glad over hvad jeg havde hjulpet hende med at finde, glad over hvilken verden kurset havde åbnet for hende, glad for at være i live og føle sig smuk igen. Hun gjorde mig glad. Jeg brugte en hel time med hende, og denne oplevelse bekræftede hvor meget lyst jeg havde til at undervise. Især kvinder som hende. 

Desværre mistede vi min far kort tid efter. Kun 55 år gammel. Det var et kort og aggressivt sygdomsforløb, og det tog hårdt på mig og resten af familien. Jeg følte mig hjælpeløs og forladt og glemte alt om frivilligt arbejde. Så var der begravelse der skulle planlægges, lejlighed der skulle tømmes og ting der skulle fordeles mellem min søster og mig (da min far ikke var gift var det bare os to). Nu, et år efter, savner jeg ham stadig hver dag. For få dage siden mistede vi også min farfar, og nu skal vi igennem det hele igen. Men han var en gammel mand på 99 år der nåede at leve sit liv. Han havde også kræft. Hudkræft. Men det var ikke noget han skulle dø af, det var noget han døde med. 

Lige før min farfar døde startede jeg med at lave research til en bog om makeup og hudpleje, og i den forbindelse faldt jeg over Look Good…Feel Better’s amerikanske hjemmeside. Det mindede mig om den snak jeg havde med min far for lidt over et år siden. Og selvom det stadig er hårdt og jeg savner min far, synes jeg, at jeg nu er klar til at give min viden om makeup videre til kræftpatienter.

Posted i Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

En hyggelig aften som tak for hjælpen

Look Good…Feel Better siger tak for mad,

Look Good …Feel Better inviterer hvert år alle frivillige konsulenter til en hyggelig aften med lidt godt at spise og drikke. Det er Foreningens måde, at sige tak for hjælpen på. Alle konsulenter yder en stor og afgørende indsats på hospitalerne for at hjælpe de kræftramte kvinder – og det skal og bliver bestemt værdsat.

I år blev arrangementet afholdt på Nørre Søgade i L’oreals kususcenter og det var Uffes Køkken, der havde doneret maden. Der skal lyde et stort: “TAK FOR MAD” til Uffes Køkken.

 

Posted i Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra

En historie der virkelig varmer…

Andrea Kohrtz har solgt sit gamle legetøj på loppemarked og har doneret halvdelen af beløbet til Look Good…Feel Better.

Hun skriver følgende  i et brev til sin mormor, der arbejder som frivillig i Foreningen:

“Kære Mormor og resten af Look Good…Feel Better,

Vi har lavet et loppemarked hvor vi fik 600 kr. Derfor overrækker vi jer 300 kr. Håber at vi støtter det godt nok.

De sødeste, kærlige hilsner fra Andrea til dig.”

Look Good…Feel Better synes bestemt, at Andrea støtter det godt nok!

Tusinde tak til Andrea og hele hendes familie

 

 

Posted i Ikke kategoriseret | Kommentarer slået fra


Look Good…Feel Better - Rådhustorvet 5, 2. sal - 3520 Farum - Telefon 35 43 40 44 – Kontakt