Modelfoto: IstockPhoto

testimonial

Lene Zederkopff, frivillig på Roskilde Syghus udtaler om hvorfor hun er frivillig:

For et par år siden sad jeg og læste en artikel i Alt for Damerne om foreningen LGFB – en artikel der på mange måder rørte mig dybt, idet jeg da havde stedmor der var alvorligt syg med cancer.
 
WAUW sagde det… Det er jo det jeg skal – melde mig som frivillig og guide kræftramte kvinder i hudpleje og make-up, og der gøre en forskel!
Jeg havde et par år forinden afsluttet en uddannelse som hudterapeaut og skulle som 44 årig skifte spor – og vidste, at jeg med det rent faglige i hvert fald havde tingene på plads. Og efter en god snak med Bente hos LGFB så var jeg nu frivillig på Roskilde Sygehus. En oplevelse der efterfølgende har vist sig, at være så fantastisk givende, at det næsten ikke kan beskrives med ord.
 
Det er utroligt hvad foreningen ligger i af energi for at give alle de mest optimale forhold.
Det er utroligt givende, at møde de kvinder der deltager i kurserne. Kvinder i alle aldre, der har så meget at kæmpe i mod og kæmpe for, og alligevel har de overskud, smil, humor og glæde. Jeg har endnu ikke oplevet, at gå fra et kursus uden at havde den der “det har dog været en dejlig dag”. Og jeg har aldrig fornemmet andet end at kvinderne har det på præcis samme måde. Ved sidste kursus, var der en deltager der sagde: jeg bliver altså nødt til at skrive en bemærkning nederst på evalueringsskemaet, for med alle de 3-taller så vil LGFB bare tro at I selv har udfyldt skemaerne… Så kan man da ikke andet end at smile STORT.
Selvom vores fokus skal ligge på selve kurset, så er det da klart at der kommer sygdom og hvad det bringer med ind i billedet – men det skal der være plads til, for det har kvinderne også brug for!
 
Det er med garanti, at du som frivillig i LGFB gør en super god gerning – ikke mindst for dig selv.

 

 


Look Good…Feel Better - Rådhustorvet 5, 2. sal - 3520 Farum - Telefon 35 43 40 44 – Kontakt